Hvad kan du få?

Vi sælger varer med budskaber. Foreløbig har vi produceret RØD TØS og Københavnersnude, som lækre bløde T-shirts. Københavnersnude fås også på flotte, solide tote bags (muleposer) og vi har store fede plakater.

Ikke flere tæsk til København

Københavnersnude-T-shirten er skabt i protest over mange års verbale og økonomiske tæsk til Hovedstaden. Det er gået hen og blevet moderne at svine os til. Vi er åbenbart møgforkælede og kreative på den ufede måde. Vi er højrøvede og er kun optagede af os selv. Og så drikker vi den forkerte slags kaffe. Vi er blevet til et landsdækkende skældsord: Københavneri.

Med 1,8 millioner mennesker i Hovedstadsregionen er det på tide, vi slår tilbage. Udligning mellem kommuner er godt, ligesom sammenhold i Danmark er det. Der, hvor kæden hopper af er, når politikere vil dæmonisere København og bare nappe de penge, institutioner og arbejdspladser, de har lyst til. Hop med på vognen og tal byens sag. Råb op hver gang, nogen forsøger at løbe om hjørner med regionen. Hold politikerne i ørerne – de skal tale pænt om os og ikke plukke os for flere penge, end de gør i forvejen.

Du er ikke alene. Læs mere her:
DF fører krig mod hele hovedstaden
Sådan taler Venstre om København og »ProduktionsDanmark«
»Københavnerbashing« »mobning« og »strafaktion fordi københavnerne stemte rødt«
Hvornår stopper den trættende københavnerbashing

RØD TØS

Det er ikke første gang, skolelærerne får en med spanskrøret af politikere. Først feminiserede de hele folkeskolen, så forsømte de at opdrage på vores rådne unger, og det desuden deres skyld, at ingen kan læse og skrive dansk. Nu er de så efter lærerne igen: Folkeskolelærere har indoktrineret og manipuleret med danske børn siden 1970’erne, så vi der har gået i skole er blevet ræverøve alle til hobe.

Alex Ahrendtsen: Vi stoler nok ikke helt på, at danske lærere ikke indoktrinerer

Hvem er vi

Imperialism.dk er en slags legeplads under Imperia Kommunikation ApS. Her vil vi fra tid til anden udgive T-shirts og andre former for merchandise, som kommunikerer noget, vi går op i.

Hele molevitten ledes af Nanna Kalinka Bjerke, som er kommunikationsrådgiver, kampagnedame og skribent.

Kontaktinfo

Adresse
Imperialism.dk
c/o Imperia Kommunikation ApS
Bülowsvej 6, 1
1870 Frederiksberg C

CVR: 33390203

Email
imperialism@imperia.dk