Beskrivelse
Kvalitet:
T-shirten er i 92 % bomuld og 8 % elastan, så den smyger sig lidt om kroppen. Vi har tjekket med vores egen leverandør om deres producenter i Bangladesh er i orden – og det har vi deres ord for på skrift.
Printet er silketryk. Det vil altid stå stærkest på en hvid baggrund, hvorfor trykket på den sorte T-shirt fremstår lidt svagere.
Sådan er det nu en gang. Hvis man gennemtrykker med hvid på sort ender det med at ligne en brynje, det tror vi ikke, du vil synes om.
Advarsel:
Husk, hvis du bærer T-shirten udenfor Hovedstaden, kan det vække stærke følelser. Så hvis du har den på, når du fx er på værtshus eller til middag hos familien i provinsen, sker det på eget ansvar.
Vaskeanvisning:
T-shirts skal vaskes på maksimum 40 grader og gerne med vrangen ud – ellers er du selv ude om det. Og helt generelt, så vasker man sort for sig og hvidt for sig, uden den berømte røde sok. Den skal dryptørre ellers kryber den, og du risikerer at ødelægge formen.
Københavnersnuden kan også købes i den fysiske butik hos:
Pia Busk
Nordic Leather Goods.
Ahlefeldtsgade 23,
1359 København K
Se åbningstider: http://piabusk.com
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.